ÅBEN OG ROLIG FOR UNGE
Er jeg i målgruppen?

Åben og Rolig for unge er udviklet til dig der går på en ungdomsuddannelse, der oplever stress eller symptomer på stress. Det kan være, at du føler udtalt træthed, har svært ved at sove, konstant har tanker i hovedet eller hurtigt bliver irriteret. Det kan også være, at du i en periode har trukket dig væk fra dine venner og familie, eller måske oplever du, at tingene hober sig op i forbindelse med din uddannelse. Uanset om din oplevelse af stress er uddannelsesrelateret eller af private årsager, kan du deltage på et hold.

Du kan læse mere om forløbet herunder.

Hvordan foregår kurset?

Åben og Rolig for unge strækker sig over 6 – 9 uger med en ugentlig holdgang på 1 ½ time. På kurset arbejder vi med meditation som det primære værktøj. Der er max. 14 deltagere på holdene, og mange af vores deltagere oplever en lettelse over at høre om andre holddeltageres oplevelse af stresssymptomer, da det bl.a. giver en fornemmelse af ikke at være alene med stressoplevelsen.

Undervejs i forløbet har du mulighed for at tale med instruktøren, der leder holdet, to gange. Vores kurser er altid ledet af højt kvalificerede fagpersoner, som er uddannet Åben og Rolig instruktør og har erfaring med meditation og samtaler. Du kan derfor være sikker på en høj faglighed.

Åben og Rolig for unge i korte træk
  • Et videnskabeligt dokumenteret forløb.
  • Indledende samtale med instruktøren, hvilket sikrer, at det er det rette forløb for dig.
  • Deltagelse i en gruppe på max 14 deltagere.
  • 6-9 uger med en ugentlig holdgang på 1 ½ timer.
  • Meditation som hovedfokus.
  • Kursusmateriale til at understøtte din meditationspraksis. Du får bog, cd/link samt app med guidede meditationer.
  • To samtaler med instruktøren undervejs, hvor du bestemmer indholdet.
  • Krop, psyke og sociale relationer som temaer både i meditationen og i øvelserne undervejs.

På kurset indgår en række øvelser. Her kan du prøve en meditationsøvelse med Åben og Rolig som fokusord.

Åben og Rolig Meditation med fokus på ordene “Åben og Rolig”
Åben og Rolig Meditation med fokus på vejrtrækningen

CFPS udgav en meditationsøvelse til temaugen om stress via TV2 Play. Du kan se og prøve øvelsen her.

Åben og Rolig også som app

Du kan gratis hente og bruge appen ‘Åben og Rolig’ til din smartphone. På app’en er der flere meditationsfiler, videoer om stress og meditation samt en personlig notefunktion.

App’en er tilgængelig både på Android og iPhone.

Søg kun på ordet ‘Åben’ i App Store på iPhone eller Google Play på Android, tryk ‘Hent’, og app’en er klar til brug.