skip to Main Content
Hvad er meditation?

Der findes ikke en entydig definition af “meditation”. Der findes mange forskellige typer meditation og meditative traditioner.

I Åben og Rolig ses meditation som én ud af mange gode måder at lære strategierne at kende på, og som en god metode til stressreduktion.

Fokus ligger ikke på at opnå en bestemt tilstand. Meditation i Åben og Rolig betyder derfor ikke, at du skal komme i
følelsesmæssig balance eller opnå en form for indsigt.

Meditation forstås i Åben og Rolig som en bevidst undersøgelse af især de to første strategier i metoden: At være åbent opmærksom på en let måde, samt at være tilladende for dét, som opstår i øjeblikket og om muligt at møde det venligt.

Meditation er et af de primære værktøjer i Åben og Rolig.

Men det er ikke det eneste, og det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med meditation.

Flere undersøgelser viser, at erfaring med meditation ikke påvirker, hvor meget deltagerne får ud af kurset.

APP

Du kan finde gratis lydfiler med Åben og Rolig-meditationer på vores Åben og Rolig App, som kan downloades i både Apple og Google Play.

Søg på ordet ‘åben’.

Meditationerne kan også anvendes, hvis du ikke oplever stress, men ønsker at prøve denne type meditation.

Om meditation
Stillinger i meditation

Man kan meditere på mange forskellige måder: Liggende, siddende, stående eller gående. Vigtigst er, at stillingen er behagelig og stabil. Se en lille video her om stillinger i meditation.

Hvor meget meditation?

Hvor meget, skal man meditere? Det spørgsmål findes ikke noget enkelt svar på. Varigheden og frekvensen af meditation kan variere fra person til person og til forskellige tider. Se mere her i videoen.

Back To Top
Åben og Rolig